top of page

kitchen care

Ikke to familier er ens og det gælder også i brugen af køkken. Køkkenet er ofte et knudepunkt i huset, hvor der ud over madlavning, er stor trafik af gæster, børn og husdyr. Slidtage kan ikke undgåes, men mindskes ved at følge disse råd.

Vær opmærksom på at alle overflader i dit køkken påvirkes af sollys. Nogle bliver mørkere mens andre falmer.

Følg vores vedligeholdelses anvisninger til de forskellige materialer i dit køkken.

 

VIGTIGT

I det daglige er det vigtig ikke at bruge for stærke rengøringsmidler. Følg vores anvisninger herunder:

 

TRÆBORDPLADER

Vores træbordplader er udført i massiv træ med gennemgående stave. Pladen er oliebehandlet med Junkers bordpladeolie 3 gange, når vi er færdige med at montere køkkenet. Der er tale om en grundbehandling og I skal herefter behandle bordpladerne 3-4 gange.

Første uge efter montagen er bordpladen mest sårbar, da olien endnu ikke er gennemhærdet. I denne periode er det vigtigt ikke at stille våde glas eller andet på bordpladen i længere tid, da det kan lave en ring eller plet. 

Skulle der komme et hak i bordpladen eller et brændemærke, kan man rolig slibe det væk med fint sandpapir (korn 180) og oliere igen. Pletten vil være lysere i et stykke tid, men vil falde ind i farven efter et stykke tid.

Efterfølgende anbefaler vi at træbordpladen oliebehandles efter behov, min. hvert halve år.

Tryk her for Junkers

STENBORDPLADER

Vores stenbordplader er forseglet med Wet Seal fra firmaet Aqua Mix. Dette lukker overfladen, og herefter skal behandlingen hærde i 8 dage, hvor bordpladen gerne må bruges, men på ingen måde stå med vand eller aftørres med sæbe.

For vedligeholdelse af stenen skal den mættes med sæbespåner eller brun sæbe, så snart stenen virker tør eller affedtet.

 

STÅLBORDPLADER/VASKE

På Blanco's hjemmeside kan du læse mere om vaske og om stål og bestille plejemidler direkte via deres infomail.

Tryk her for Blanco

FRONTER I MASSIV TRÆ

I det daglige aftørres fronterne med lunkent eller varmt vand og aftørres igen med et tørt viskestykke. Der kan også bruges en let opløsning af sæbespåner.

 

BESTIKINDSATSE

Vores specialdesignede bestikindsatse i træ skal olieres efter behov, ca. 1 gang om året og ved ridser/skader.

 

MALEDE OVERFLADER

Alle malede overflader vil kunne aftørres med almindelige rengøringsmidler efter ca. 6 uger.

 

KITCHEN TAILOR SERVICE

Er du ikke selv handyman, kan Kitchen Tailor tilbyde en service, hvor træbordplader slibes og olieres, lågerne justeres og stenbordpladen gen-imprægneres.

bottom of page